Det er en publikumsmagnet

Der er nogle sportsgrene, der tiltrækker meget store publikum og selvfølgelig også dem, der ikke er så populære. Nogle sportsgrene er kun populære i ganske få lande som fx cricket, der er stort i Storbritannien, Indien og Pakistan, eller fodbold, der er stort i Europa, Afrika og Sydamerika.

Men nogle sportsgrene tiltrækker publikum i hele verden, og det er kampsport generelt. Her er boksning den største af dem, og der findes ikke mange lande, hvor der ikke dyrkes boksning eller af arter heraf. Det giver rigtig mange dygtige boksere verden over og det i mange forskellige vægtklasser, fra de helt små og lette til de store sværvægtere.

Det er heller ikke uden grund, at boksefilm er og har været populære gennem tiderne, for det bliver ikke mere råt og brutalt end to mennesker, der uden hjælp udefra skal mødes i en ring og slås om en sejr. Sylvester Stallone har givet os Rocky, men det er ikke de eneste rigtig gode film, hvor boksning er en del eller decideret hele temaet.

Populær sport finder nemlig altid en vej ind i ikke kun vores hjerter, men også som underholdning i form af film og rigtig gode historier. Det er nu bedst at opleve den ægte vare.

Et helt show op til kampen

Der skal være en kamp før kampen. De to boksere skal udfordre hinanden og gerne have en holdning til, at deres modstander er god, men at de selv er bedre. De skal mødes til indvejningen, hvor de obligatorisk skal dokumentere, at de er i den rette vægtklasse, men hvor de skal hidse hinanden op og demonstrere, hvem der har overtaget.

Det er ikke det samme, hvis bokserne ikke stiller sig op foran hinanden og stirrer uden at blinke, og det er blevet en helt naturlig del, der følges af fans verden over, når det er de helt store, der mødes.

Inden de skal mødes i ringen, skal de også komme ind til arenaen til deres titelmelodi, der gerne skal være med til at understrege, at de er lidt mere end modstanderen. Det har gennem tiderne givet mange spændende bud på en vindersang for en bokser, hvor fx Mike Tyson er gået ind til “Mama said knock you out”, og hvor vores egen Johnny Bredal valgte “Ready or not (here I come)” over til Mikkel Kessler, der som stor fan af Volbeat fik sin helt egen sang af dem.

Dyrt at sidde ringside

De mindre boksere kan du se i ringen, og de kan opleves i tv, hvor der ofte er bokseevents, der vises live. Men de helt store skal der betales for. Det er ikke kun gennem pay-per-view, der er blevet helt normalt for de stores vedkommende, men også hvis du vil opleve det live i arenaen.

Her koster det, jo tættere på ringen, du vil sidde. Men det er samtidig det bedste udsyn, så mange vil gerne have de pladser. Her kommer du så tæt på, at du kan lugte kampen, der foregår få meter fra pladserne. Det giver en helt anden oplevelse af bokserne, og der er ikke den detalje, du går glip af.

Du får samtidig oplevelsen af trænerne og de bedste cuttere, der arbejder i pauserne, sammen med al den øvrige underholdning, der hører sig til, og som helt naturligt foregår i selve ringen, der jo er omdrejningspunktet for det hele i boksning.