Et blakket ry

Der er mange promotere, som i de senere år har fået et noget blakket ry, Der har været rygter om, at de benytter matchfixing for at sikre, at deres boksere fik sejre, og så spillede de på det, så de kunne tjene penge ved siden af. Det er dog ikke et moderne fænomen, for det har eksisteret siden nævekampene begyndte, mange år før der var standardiserede regler.

Men som pengene er blevet større og større, så er fristelsen for mange alt for stor, og der er rigtig store penge at tjene, hvis du ved i hvilken omgang, bokseren har tænkt sig at lade sig falde. Eller to take a dive som det hedder i fagsproget.

Både i Danmark og i udlandet

Der har været rygter fremme om, at vores egen store promotor Mogens Palle har brugt bestikkelse for at få nogle boksere til at tabe til blandt andet Brian Nielsen, og der har også været rygter fremme om andre boksere, som har fået den samme behandling for at komme frem på ranglisterne og så se, om de kan få mere lukrative kampe.

Der er nogle promotere som er meget kendte for at aftale kampe, og det skulle efter sigende være slet skjulte hemmeligheder, at promotere som Don King har benyttet sig af nogle tricks for at få nogle boksere frem på ranglisterne. Faktisk så meget, at det er blevet brugt som en stående joke i mange komediefilm, hvor der er boksescener.

Det blakkede ry er ofte hos de mindre boksere, og der er tit forbindelse til mafiaen og andre spilsyndikater, hvor der er mulighed for, at de kriminelle grupper kan tjene store penge på spillere og samtidig kontrollere hvilket udfald, der er i kampene, og det er nu engang noget lettere ved mindre stævner og lokale boksearrangementer, end det er ved de store stævner.

Der bliver også i dag arrangeret undergrundskampe, og der er også her mange penge, som skifter hænder, og det er igen større kriminelle netværk, som står for det, og de er meget opmærksomme på, at der er kroner og ører at tjene fra de mange, som mener, at boksning er vildt og spændende i denne mere ukontrollerede form.

At følge pengestrømmen

Så længe der er så mange penge at tjene, vil der være boksere, promotere og kriminelle netværk, der vil strække sig meget langt. Der vil altid være skruppelløse bagmænd, især når mænd eller kvinder i en ring skal slås med hinanden iført boksehandsker.

Men de bagmænd, der tjener kassen, ville aldrig have de muligheder, hvis der ikke samtidig var en af de to i ringen, der samtidig var villig til at tabe. At lide et nederlag og det nogen gange på et bestemt tidspunkt kræver en vis psyke – men bestemt også en del penge.

Ingen vil tabe med vilje, med mindre de bliver klækkeligt betalt for det. Ligesom ingen vil stille op til en ligegyldig kamp, med mindre de bliver betalt for det, og den betaling skal være så rigelig.

Det giver kampe, hvor udfaldet er bestemt på forhånd af andre, men det skal publikum, medier og andre på ingen måde finde ud af. Når bagmænd vil snyde og tjene på udfaldet af en kamp, skal det være tilpas hemmeligt, for ellers er der heller ikke nogen, der vil betale entré, overhovedet se kampen og lige så vigtigt spille på udfaldet i håb om en god gevinst.